Vandretur på Hærvejen Kristi Himmelfart 2020
Tidspunkt
23.05.2020 kl. 00.00 - 23.05.2020 kl. 19.00
Sted
skovvang 4 4623 lille Skensved
Mødested
Klubhuset kl. 00.00
Beskrivelse
 Vi gentager successen fra 2018 og tager på vandretur i det jyske med Ejby Løb for Livet.

Denne gang skal vi en tur på Hærvejen. Turen starter i Viborg og ender ved Bølling sø – ca. 50 km som vi klarer på 3 vandredage.

Det hele foregår i Kristi Himmelfarts ferien 2020 – vi tager afsted fra Ejby onsdag d. 20/5 om aftenen og kommer hjem igen lørdag d. 23. maj.

Transporten sørger vi selv for – og kan når tiden nærmer sig aftale evt. samkørsel.

Indtil videre har vi fået reserveret 5 dobbeltværelser og 3 enkeltværelser på de forskellige overnatningssteder – så det er først til mølle.

Dag 1 – 20/5: Ankomst til Viborg

Ankomst til Viborg og indkvartering på overnatningsstedet. Du kan ankomme når det passer dig. Kommer du tidligt, anbefaler vi, at du på egen hånd besøger Viborg Domkirke og oplever stemningen i byens gamle gader og stræder. Se bl.a. Nytorv, Viborg Domkirke med de to tårne, Latinerhaven og de smukke huse i Sct. Mogensgade. (-/-/-)

Dag 2 – 21/5: Fra Viborg til Hald Hovedgård

Turen begynder blidt ad hærvejsruten ud af Viborg. Så går det gennem Viborg Hedeplantage og videre gennem Røverdalen, som er et smukt fredet hedeområde med mange fortidsminder. Man kan gå en lille omvej ned forbi Hærvejsstenen, der blev rejst i 70erne, og eventuelt slå et smut videre forbi Søndermarkskirken, hvor det smukke håndlavede Hærvejstæppe hænger. Videre gennem skoven til Hald Hovedgård ved Hald Sø. Området omkring Hald sø er fredet, og byder på fantastisk smukke vandreoplevelser. Mod syd er den omgivet af stejle skrænter på op til 80 meter, og søen er Danmarks tredje dybeste med en dybde på 31 meter. Dagens vandring er ca. 14 km. (M/-/A)

Dag 3 – 22/5: Fra Hald Hovedgård til Ulvedal Plantage

Fra Hald Sø går ruten gennem Dollerup Bakker med en flot udsigt over søen. Via den lille landsby Skelhøje fortsætter ruten ind i Havredal Plantage, hvor der i et bælte ligger flere end 50 fredede gravhøje. Så kommer man til Stendal Plantage, der blev rejst i 1788 for at skabe læ for opdyrkningen af heden. I den efterfølgende Ulvedal Plantage ses flere steder rester af brolagte hulveje, og i udkanten af Ulvedal findes en 4000 år gammel velbevaret langdysse. Dyssen er 40 m lang og indeholder to kamre, kendt som Jens Langknivs hule. Dagens vandring slutter mellem Ulvedal og Stendal Plantage. Dagens vandring er ca. 16 km. Transfer til hotel. (M/-/A)

Dag 4 – 23/5: Fra Ulvedal Plantage til Bølling Sø

Efter morgenmaden bliver vi transporteret ca 10 km. (således ender dagens vandring på ca 20 km). Dagens landskab er præget af hede og store plantageskove, og det var i dette område at Steen Steensen Blicher var præst i perioden 1819-1825 (Thorning Kirke). Efter en strækning gennem åbent land passerer man Kong Knaps dige, som ligger lige i udkanten af den store Kompedal Plantage. Buchwalds- og Stenholt skov byder på smukke egekrat, og Klosterlund Museum, udstiller fund fra Jyllands ældste bopladser. Museet ligger ved Bølling Sø. Turen slutter på Engesvang Station ved Bølling Sø. Herefter er der arrangeret en transfer retur til Viborg. Dagens vandring er ca. 19. (M/-/-)

INKLUSIVE

· Overnatning på hotel, kroer og B&B

· Morgenmad alle dage

· Aftensmad, 2 dage

· Kørsel af bagage (1 stk. per person, max 15 kg) mellem overnatningsstederne

· Person transfers dag 3 og dag 4

· Taxi kørsel fra Bølling Sø til Viborg efter endt vandring (dag 4)

· Vandrekort (1 sæt pr. par/gruppe)

· Oplysninger, anbefalinger og praktiske tips

· Produktansvarsforsikring

· Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

· Transport til Viborg

· Frokost

· Aftensmad (dag 1)

· Drikkevarer

· Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 800 pr. person)

Pris pr. person 2560 kr. Tillæg for enkeltværelse er 800 kr. pr. person

Ved spørgsmål kan du ringe til Ann 20438981 eller Jette 22724876.”

Mange hilsner fra et par glade vandrere der glæder sig,

Ann og Jette

 
Ejby Løb for Livet