Velkommen til Ejby IF

Nyt medlem? Læs om vores forskellige afdelinger og hvad vi tilbyder hos Ejby IF.



Klubmodul henter siden
Løbestil og teknik 2019
Tilmeldingsfrist er overskredet
Løbestil og teknik
Få mere viden om, hvordan du træner løbetekniske færdigheder og forbedrer din løbeøkonomi. Ønsker du at blive skarpere på din egen løbeteknik og få nye ideer til at optimere den, så lad dig inspirere af dette kursus i både praksis og teori.

På kurset bliver du præsenteret for den nyeste viden indenfor løbestil og for, hvordan løbestil påvirker præstation og skader. Det primære fokus er at give dig indblik og indføring i løbestil og- teknik, så du bliver i stand til at arbejde med disse i den daglige træning.
Kurset vil se på, hvad begreberne løbestil og- teknik dækker over, skader i forbindelse med uhensigtsmæssig løbestil. Vi har en mere en biomekanisk tilgang, hvor du lærer, hvordan belastningen er, når du anvender forskellige løbestilarter.
I det praktiske forløb laver vi forskellige øvelser til forbedring af løbestil og teknik. Vi optager hinanden på video undervejs. Du vil få vejledning og teknikker til at se efter dig selv og andre, men tiden tillader ikke en individuel løbestilsanalyse.
Til sidst vil der være opsamling af praksis, så du bliver klar til at arbejde videre med stil og teknik i din daglige træning.

Du kan deltage, uanset om du er erfaren løber eller begynder, den rette løbestil henvender sig til alle løbetyper, og i øvelserne tages der højde for løbernes niveau.

Aftenens program
Kl. 18.00-19.15: Teori: Forståelse af løbestil/løbeteknik for præstation og skader
Kl. 19.15-20.15: Praksis: Løbeteknikøvelser
Kl. 20.15-20.45: Teori/workshop: Analyse af ændringerne
Kl. 20.45-21.00: Teori: Afslutning - hvad kan vi bruge det til i hverdagen?

Underviser
Jesper Mølgaard arbejder som elitetræner i KIF Atletik som mellem- og langdistance løbetræner. Han har en bachelor i Idræt fra Aarhus Universitet og har været Kraftcen-
tertræner i Aarhus 1900, hvor Team Danmark- og Landsholdløbere blev undervist i løbeteknik, styrketræning og træningsoptimering.

Praktisk
Mød omklædt i løbetøj og sko efter vejret. Medbring drikkedunk og smartphone.
Antal deltagere
Max 25 deltagere.

Tilmeldte
1 /20
Tilmeldingsfrist
15.09.2019
Tidspunkt
16.09.2019 kl. 18.00 - 16.09.2019 kl. 21.00
Sted
Klubhuset
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Hovedsponsorer

Få de seneste opdateringer med på vores Facebook side.

Nyheder fra Ejby IF



Kommende Arrangementer