I dette nyhedsbrev kan du læse om:
· Træningstilbud nu og indtil sommerferien
· Instruktører til nyt gå-hold - søges
· Opfølgning på spørgeskemaundersøgelse
· Klubbens stjerneløb den 19. maj
· Sportsmaster kvindeløb den 22. maj
· Startnummer til Royal Run den 10. juni
· Jubilæumsfest den 21. september
· Ejbyfesten den 2. november
· Nyt fra trekking-holdet
· Klubrabatter
Træningstilbud nu og indtil sommerferien
Vedrørende løb, så træner vi målrettet træning for dem, som gerne vil kunne løbe 10 km f.eks. til Royal Run. Alle andre løbere deltager også i denne træning, men kan korte træningen af eller lægge til afhængigt af, hvad man har af ønsker til sin træning.
Vedrørende gå-hold så har vi vores etablerede trekking hold, uden fast instruktør. Trekking holdet går min. 60 min tirsdag og torsdag kl. 18 og noget længere om søndagen med start fra Klubhuset allerede kl. 9.
Som I måske har bemærket så har vi på Facebook skrevet om et Walk and Talk hold, hvor man går 45-60 min tirsdag, torsdag og søndag (søndag kl. 10 fra Klubhuset). Distancen er altså væsentlig kortere og tempoet er en smule langsommere end på trekkingholdet. Kirsten har tilbudt at starte dette hold op, idet Kirsten er skadet og ikke kan løbe p.t. Indtil efter sommerferien vil Kirsten gerne stå for dette hold i samarbejde med 1-2 øvrige instruktører, som efter sommerferien kan overtage på holdet vedr. træningsplanlægning.
Vi søger 1-2 instruktører til et nyt gå-hold (Walk and Talk)
Kunne du tænke dig at gå i spidsen for vores nye gå hold? Et hold, der går i et ”snakke tempo” og maks. 45-60 min. pr. gang.
Som instruktør bliver du en del at et veletableret instruktørteam, hvor der kan udveksles erfaringer og hentes inspiration.
Du skal som instruktør lave træningsruter og holde samling på holdet under træningen.
Har du lyst til at høre mere, så tag en snak med Kirsten eller Anne.
Opfølgning på spørgeskemaundersøgelse
Vi er rigtig glade for den store opbakning til spørgeskemaundersøgelsen. Susanne Bjørk var den heldige vinder af champagnen. Vi vender tilbage midt maj med resultat af undersøgelsen.
Klubbens stjerneløb søndag den 19. maj kl. 10.00
Så er vi klar igen til vores legendariske stjerneløb. Distancen er på mellem 5-10 km. Mød gerne op 15 min. før start.
Sportsmaster Kvindeløb den 22. maj kl. 18.30
Klubben deltager endnu en gang i kvindeløbet med start fra Solgårdsparken i Strøby Egede.
I år er der en NY rute på 4,4 km. Så nu kan man både løbe/gå 4,4 og 7,5 km. Tilmelding til løbet kan gøres via:
http://my4.raceresult.com/115348 eller ved tilmelding i Sportsmaster - Køge.
Vi kører i fælles trop fra Medborgerhuset kl. 17.15.
Startnummer til Royal Run den 10. juni – hvis du mangler
Klubben har fået mulighed for at give adgang til 20 startnumre til det udsolgte Royal Run i København.
Du skal tilmelde dig løbet via den officielle side: RoyalRun.dk og bruge koden: Y795TSJ8YF47.
Der er først til mølle princip.
Jubilæumsfest den 21. september
Klubben har i 2019 eksisteret i 12 ½ og det skal fejres. Vi har lejet forsamlingshuset og festudvalget er gået i gang med at planlægge et brag af en fest. Så sæt kryds i kalenderen, hvis du ikke vil gå glip af årets klubfest.
Ejbyfesten den 2. november
Vi er ved at finde en løsning på tilmeldingen til Ejbyfesten, således at det bliver nemt for alle. Vi håber I endnu en gang vil bakke op om denne festlige aften i godt løbeselskab.
Nyt fra trekking-holdet
Du kan følge trekkingsholdets aktiviteter fra klubbens hjemmeside og Facebook.
Maj måneds tur går til Trampestien på Stevns. Vi mødes ved klubhuset kl. 8.00, hvorfra der er samkørsel til Bøgeskoven, hvor vi starter turen.
Stevns Klint Trampesti gør det muligt at vandre de godt 22 km, der er mellem Bøgeskov Havn og Rødvig Havn.
Af hensyn til logistikken/samkørsel vil vi gerne vide, hvor mange der påtænker at deltage senest torsdag d. 2. maj – der kan gives besked til Jette eller ved tilkendegivelse på Facebook.
I Kr. Himmelfartsferien i 2020 har du mulighed for sammen med klubbens medlemmer at gå et stykke af Hærvejen i Jylland. Vi planlægger en tur fra Viborg til Bølling Sø på ca. 60-80 km over 3-4 dage (ca. 20 km om dagen).
Trekking-gruppen vil gerne have en tilkendegivelse om din interesse - så fortsættes planlægningen og der vendes tilbage senere på året med detaljer og en mere bindende tilmelding.
Prisen forventes at ligge på 2.500-3.000 kr. (overnatning, halv pension og transport af bagage) - der er egen transport til/fra Viborg (samkørsel). Er du interesseret kan du give besked til Jette eller på Facebook, hvor der er oprettet en begivenhed.
Klubrabatter
Klubben har lavet aftaler ned nedenstående:
· Bjergkæden i Køge
· Run for All i Køge
· Massør Tonny fra Hands for You
For at opnå rabatten, skal du sige, at du er medlem af Løb for Livet.
Herudover kan du købe klubtøj med rabat hos jensesport.dk. Her kan der købes det lækre Fusionstøj, som trænerne også løber i.
Med håb om en god sommer til alle
Ejby løb for livet