
Nyhedsbrev december 2022
- Opfølgning på medlemsmødet
- Årsplan 2023
- Træningsprogram over vinteren
- Arrangementer
Vi er stadig i den mørkere tid, og derfor er det fortsat vigtigt med din reflex jakke/vest, og især nu hvor Køge kommune vil slukke for flere lygtepæle i byen.
Vi vil så gerne se jer J
Opfølgning på medlemsmødet
Vi er så glade for det store engagement og mange gode bud på, hvordan VORES løbeklub bliver ved med at være et attraktivt tilbud.
Vi har evalueret på jeres input, og I vil derfor se nogle ændringer i den kommende tid. Samtidigt er der stadig emner, vi mangler afklaring på, for at være sikre på, at vi rammer de fleste af jer med disse initiativer, derfor har vi lavet en lille spørgeundersøgelse, som vi håber du vil svare på.
Kopier LINK til din browser : https://forms.gle/G2uXn8doYYHMFx368
Allerede nu vil vi tirsdag og torsdag sikre, at der fortsat er cross tirsdag og hver anden torsdag tempoløb. De samme dage vil der også være almindelig løb i byen med distancer og tempo for alle.
Instruktørerne prøver at inkorporere mere variation i træningen.
Vi har også planlagt et årshjul for 2023, hvor formålet er struktur, sætte mål for løbetræningen kombineret med sociale arrangementer. Se afsnit om årshjul nedenfor.
Årshjul 2023
Kvartal/fokus
Q1: Fokus på vægttab/Body age. Formålet i dette kvartal er at sætte nye personlige mål efter jul og nytår.
Vi tænker, at vi konkurrerer i grupper mod hinanden, og der udloddes præmier. Vi finder body-vægten frem igen, nogle af jer husker måske denne vægt. Mere info snarest.
Vi afslutter sæsonen med en afslutningsfest (dato fastlægges senere).
Q2: Vi starter et nybegynder hold op samt træning til 10, 10+. Vi afslutter med et internt Roséløb i Ejby. Vi tænker at starte med et Introduktionsmøde for ny løberne. Derudover laver vi træningsprogrammer for jer, der gerne
vil træne op til at kunne løbe 10 og 10+. Der vil også være tilmelding til andre løb f.eks. Royal Run
Q3: Fokus er på at vedligeholde formen over sommeren. Der trænes op til Copenhagen ½marathon og HCA løb i Odense. Instruktørerne vil sætte program op mod HCA løbet. Der er selvfølgelig også pandekageløb i denne
periode. Der planlægges et arrangement med fællesspisning i august.
Q4: Et nyt tiltag er at træne op til et trail-løb. Det er blevet meget populært med trail-løb på smalle stier i bakket terræn, det vil vi forsøge at træne os op til. Og der vil også fortsat være stjerneløb, nisseløb og champagneløb.
Træningsprogram løb hen over vinteren:
- Søndags ruter på 3-6 km, 7,5-10 km og 10+ km. Den sidste søndag i måneden vil vi finde et sted ude af byen.
- Tirsdag - Vi bliver i byen (vinterruterne eller del af)
- Ruter på 3-5 km, hvor der løbes rundt i byen til forskellige stationer og kombineret med muskelopbyggende øvelser.
- Nogle vælger at løbe vinterruten i forskellige distancer.
- Torsdag - Vi bliver i byen (vinterruterne eller del af)
- Hver anden torsdag tempoløb i forskellige distancer.
- Nogle vælger at løbe vinterruten i forskellige distancer.
Arrangementer
December:
Den 4. december: Nisseløb med gløgg og æbleskiver. HUSK nissehue 
Den 18. december: Pandekageløb til Sus på Hestehavevej.
Den 31. december: Nytårsløb med kransekage og champagne.
TILMELDING HER
Mange løbehilsner fra instruktørerne

Klar til en søndagens tur på Åsen