Velkommen til Ejby IF

Nyt medlem? Læs om vores forskellige afdelinger og hvad vi tilbyder hos Ejby IF.


Ejby Løb for Livet på vægten

Januar 2023

Vægttab i det nye år?

Vi finder vægten frem søndag den 8. januar efter løb.

I vores lille brugerundersøgelse, kan vi se at 22% har svaret, at vægttab/fokus på body age skal være et mål i 2023, og hvad vil være mere nærliggende end at tage fat på det straks i det nye år.

Vi har jo vores smarte vægt, som udover at måle vægten, også kan måle fedtprocent, muskelmasse, hvileforbrænding/stofskiftealder, fedtomfang i maveregionen mm., den kan derved være med til at understøtte målet.

Der vil være vejning hver søndag efter træningen.

Vi har tænkt, at vi skal lave det som en konkurrence, hvor vi konkurrerer på, hvem der forholdsmæssigt taber sig mest. Og der skal selvfølgelig også være en præmie til de tre personer, som procentvis har tabt sig mest. Der vil derfor være et tilmeldingsgebyr på 50 kr. pr. person. Vi afslutter forløbet søndag den 2. april, så altså et forløb på 12 uger. Der er tilmelding og betaling via hjemmesiden.  Tilmelding

FAKTABOKS

For at tabe et kilo fedt skal du indtage 7000 kalorier mindre, end du forbrænder. Hvis du vil tabe 1 kg på en uge (= 7 dage) svarer det til, at du skal have et dagligt kalorieunderskud på 1000 kalorier. Et kalorieunderskud kan du opnå ved at spise færre kalorier og/eller ved at være mere aktiv end normalt og dermed forbrænde flere kalorier

En tommelfinger regel: Ved en rask gå- eller løbetur forbrænder du på 1 km ligeså mange kalorier, som du vejer, dvs. vejer du 70 kg, forbrænder du på en 5 km tur 350 kcal.

Har du lyst til at nørde mere i forhold til kalorier og forbrænding, findes der mange gode hjemmesider, hvor du kan få inspiration og blive klogere: bl.a. Iform.dk, danmarkmedmere.dk, vorepuls.dk. Er du mere til app’s så kan MyFitnessPal være en mulighed, her kan du indtaste den mad du spiser og dermed holde styr på kalorieregnskabet. Den conekter også til et Garminur, som gør, at du også kan får styr på forbrændings-regnskabet. En anden mulighed er app’en Lifesum.

Tilmeld dig inden søndag den 8. januar, og lad os sammen støtte hinanden.

Vi motionerer sammen og taber os sammen.

 

 

Se kildebilledet


Tilmelding

Hovedsponsorer

Få de seneste opdateringer med på vores Facebook side.

Nyheder fra Ejby IF



Kommende Arrangementer