Nyhedsbrev januar 2023:
• Arrangementer inden sommerferien
• Træningsprogram hen over vinteren
• HCA Marathon i Odense med rabat
• Input fra brugerundersøgelsen, ændrede løbetider søndage i juni, juli og august
Håber I er kommet godt ind i det nye år. Måske har du et nytårs-fortsæt om at komme ned i løbeklubben og få genoptaget de gode løbe/gå-vaner, eller et vægttab. Vi har taget vægten frem og vejer os hver søndag.
Vi glæder os til at se dig
Særlige arrangementer
5. februar Vandretur Køge Å stien
5. marts Ejby løb for Livets eget mini cannonball
5. marts Vandretur Karlstrup/Trylleskoven
15. marts Generalforsamling med cider-smagning v. Torben
26. marts Hesede skov ved Haslev
16. april Opstart ny løbere
21. april Sæsonafslutningsfest og programmet ”Tab-dig” slutter
18.-21. maj Vandretur med overnatning
19. maj Stjerneløb
29. maj Royal Run
10. juni Storebælt halv-marathon
17. juni Vores eget Rosé-løb i Ejby
26. juni Værebro Ådal
Der vil løbende i den kommende tid blive sendt nyhedsbreve ud med uddybende information om ovenstående aktiviteter. Og tjek gerne vores kalender på hjemmesiden eller vores Facebookside.
Træningsprogram løb hen over vinteren:
• Søndags ruter på 3-6, 7,5-10 og 10+ km
• Tirsdag - Vi bliver i byen (vinterruterne eller del af) indtil videre
- Ruter på 3-5 km - her løber vi rundt i byen til forskellige stationer, hvor vi vil lave muskelopbyggende øvelser.
- Eller du kan vælge at løbe vinterruten i forskellige distancer
• Torsdag - Vi bliver i byen (vinterruterne eller del af)
- Hver anden torsdag tempoløb i forskellige distancer
- Hver anden torsdag normal løb rundt i byen
- Eller du kan vælge at løbe vinterruten i forskellige distancer
Der vil være opstart af nyløber-hold og træningsforløb til Broløbet med start til foråret.
Træningsprogram for trekkere
Alle kan være med i tempo og distance.
Tirsdag og torsdag er turene på mellem 4-8 km. ad vinterruten i byen.
Søndag går der et hold kl. 9, hvor turene typisk er lidt længere (10-15 km.). Der er også et hold, som går kl. 10, her er turen knap så lang.
Trekkerne har også en del ture forskellige steder primært på Sjælland. Turene her er typisk på omkring 20 km.
Følg informationen på Facebook eller tjek kalenderen på vores hjemmeside.
Løb fra et andet sted end Ejby
Indtil videre er denne aktivitet sat på pause mens, at vi har vores 12 ugers ”Tab dig” program.
Morgenbrød
Den første søndag i måneden, fortsætter.
Deltag i HCA Marathon den 24. september med Ejby Løb for Livet og få rabat på tilmeldingen.
Vi har indgået et samarbejde med HCA Marathon, og det betyder, at du som deltager kan få en rabat på 20%, hvis du tilmelder dig løbet inden den 1. juli.
HCA Marathon er for hele familien – og hele løbeklubben. Der er mulighed for at deltage på den klassiske maraton distance, DM Marathon Masters, ½ Marathon, ½ Marathon Walk og "Løb de sidste 10". Børn og unge under 18 år kan skrive deres eget eventyr ved MiniMarathon på 1/10 maraton (4,2 km).
Der vil komme mere information om turen senere.
Men du kan allerede nu tilmelde dig løbet. Kontakt Betina for at få tilsendt tilmeldingslink og rabatkode.
I øvrigt, efter input fra klubmøde om brugerundersøgelse
På opfordring planlægger vi, i den periode hvor solen står højest på himlen, og hvor det potentielt er varmt, at vi i månederne juni, juli og august begynder kl. 9.00 om søndagen.
Mange løbehilsner fra instruktørerne